Informationen på denne blog skal opfattes som personlige noter omkring emner der optager mig for tiden. Emnerne er derfor på ingen måder systematiserede. Ellers vil jeg henvise til min hjemmeside på adressen www.surveying.mono.net Her vil du kunne finde systematiseret materiale omkring landmåling og radiokommunikation. Med venlig hilsen Carsten Høg
søndag den 9. oktober 2011
Ny vandboring til Stjær Vandværk
Nybeplantning Bakkeskoven
søndag den 2. oktober 2011
Den Kolde Krig: DUGA-3


DUGA-3 er en russisk pulsradar der fra 1976 til 1989 havde til opgave at spore amerikanske missiler på vej mod Sovjetunionen. Radarens største modtager måler ca. 150 x 300 m og er placeret 10 km S for Tjernobyl atomkraftværk i Ukraine. Koordinater: N 5 687 864 E 295 491. UTM zone 36U. Datum: WGS84. Radaren fik i USA øgenavnet Woody Woodpecker (Søren Spætte) pga. sin kraftige pulserende støj der kunne høres i HF-båndene. I Danmark blev den kaldt Spætten. Pulsradaren gjorde det svært at sende og modtage radiokommunikation i HF-båndende. Typisk sendte pulsradaren på de HF frekvenser hvor udbredelsesforholdende var bedst.
En pulsradar fungerer ved at sende en puls afsted, hvorefter der lyttes efter et ekko fra signalet. Sendeeffekten blev estimeret til 10 MW, hviket kan forklare dens evne til at forstyrre alle former for radioudstyr.
På dette link kan du høre signalet fra DUGA-3: Lydfil
Kilde: Kjærsgaard, Søren. Den Russiske Woody Woodpecker (DUGA-3) - en koldkigs fortælling om radioteknik af gigantiske dimensioner. I: Tidsskrift for amatør-radio OZ. August 2010. P. 403-407. Eksperimenterende danske radioamatører.
søndag den 25. september 2011
Sort Sol 2011
Koordinater: N 54 54.300 E 008 49.624. Datum: WGS84.
Der er en rigtig hyggelig stemning blandt de mange naturinteresserede på diget imens der ventes på stærene lørdag aften.
Ovenstående billede er fra lørdag morgen ved solopgang kl. 07.00. Jeg er ved at opsætte videokameraet. Som det fremgår af billedet er der ikke så mange mennesker som om aftenen.
Der findes en optagelse på min Youtube-kanal: Sort Sol 2011
Der findes en optagelse på min Youtube-kanal: Sort Sol 2011
torsdag den 8. september 2011
Laplandsugle
Under vores sommerferie i Orsa Grönklitt (Sverige) var vi heldige at observere laplandsuglen. Vi observerede 2 voksne og 2 unger sammen. De var meget nysgerrige, så det var en rigtig spændende oplevelse. Laplandsuglen findes ikke i så stort antal i Dalarna, som længere mod nord. Dette gjorde bestemt ikke observationen mindre spændende. Laplandsuglen har et vingefang på 120-150 cm og kan veje op til 1100 g.
søndag den 4. september 2011
Historiske master
Jeg har nu fået taget en række billeder af historiske elmaster og telefonmaster. Du kan se alle billderene på min Flickr profil på følgende link: http://flickr.com/carstenskanderborg
søndag den 10. juli 2011
GNSS: Galileo

Galileo er det europæiske projekt for satellitbaseret navigation og landmåling. Fordelene ved Galileo i forhold til det amerikanske GPS er bl.a. en bedre dækning i de nordeuropæiske områder.
Det er muligt at følge udviklingen på ESA´s hjemmeside http://www.esa.int/esaNA/galileo.html
Man opsendte den første forsøgssatellit GIOVE-A d. 28.12.2005. Den anden forsøgssatellit GIOVE-B blev opsendt d. 27.04.2008.
Når projektet er fuldt operationelt kommer det til at bestå af GalileoSat 1-30 (27 operationelle og 3 reserve satellitter). Højden bliver 23222 km og omløbshastigheden bliver 14 timer.
Man forventer at den første GalileoSat vil blive opsendt til oktober 2011.
Abonner på:
Opslag (Atom)