Polarcirklen flytter sig

Den nordlige polarcirkel er defineret som det sydligste sted hvor der forekommer midnatssol 1 døgn pr. år. Jo længere mod nord man kommer, jo flere døgn forekommer der midnatssol.

Fænomenet midnatssol skyldes at jordens akse hælder i forhold til rotationen omkring solen. For øjeblikket er jordens aksehældning ca. 23.5%. Aksehældningen er ikke konstant og aftager i øjeblikket med 0.46 buesekunder pr. år.

Jordens aksehældning varierer bl.a. som følge af tyngdekrafvirkning fra månen og solen. Jordens aksehældning varierer mellem 22.1 grader og 24.5 grader under en cyklus på 41000 år. Hvis jordens aksehældning var 0 grader ville der ikke være forskellige årstider og det ville være koldt året rundt på de høje breddegrader.

Ændringer i jordens aksehældning medfører at polarcirklen flytter sig mellem 65.5 grader N (90-24.5=65.5) og 67.9 grader N (90-22.1=67.9). Altså over 41000 år.

Beregning
Aksehældningen aftager i øjeblikket 0.46 buesekunder pr. år.
1 bueminut = 1 nautisk mil = 1852 m

Der går 60 buesekunder på 1 bueminut.

Derfor er 1 buesekund = 1852 m divideret med 60 = 30.867 m

Aksehældningen aftager som nævnt 0.46 buesekunder pr. år, derfor 0.46 x 30.867 = 14.2 m

Det betyder at polarcirklen for øjeblikket bevæger sig 14.2 m længere nordpå pr. år.

Polarcirklens breddegrad på forskellige tidspunkter (Datum WGS84)
1917: 66 grader 33 bueminutter 08.7 buesekunder (66 grader 33´ 08.7´´)
2009: 66 grader 33 bueminutter 42.5 buesekunder (66 grader 33´ 42.5´´)
2011: 66 grader 33 bueminutter 44.0 buesekunder (66 grader 33´ 44.0´´)

Bemærk at det norske Polarsirkelcenteret ligger på koordinaterne:
N 66 grader 33´ 08.7´´
E 15 grader 19´ 22.1´´
Det vil sige at polarcirklen i 2011 ligger 1.1 km nord for Polarsirkelsenteret!

Her kan du se hvor polarcirklen ligger nu: Wikipedia

Her er en meget informativ video der omhandler ovenstående: Youtube

Tak til Linda Eide fra NRK og Oddgeir Kristiansen fra Statens Kartverk Norge.

Spar ikke på landmåleren!

Ofredalstunnelen i Norge endte med at få en stigning på 15.5% som følge af tidspres og uheldige omstændigheder (vigtig person fik andre ting at tænke på). Tunnelen blev indviet i 1992.

Se forklaringen på følgende video: Youtube

Nordlys

Utrolig flot nordlys video fra Finland:
http://www.youtube.com/visitfinland#p/u/0/Lc3FxNXjBs0

God animation der viser hvordan nordlys opstår:
http://www.youtube.com/watch?v=N5utQxtma2U&feature=related

Forslag til overnatning på nordlys ekspedition:
http://www.kakslauttanen.fi/en/

GNSS: Galileo 1. opsendelse

Den 21. oktober 2011 blev de 2 første operationelle satellitter i det europæiske navigationssystem Galileo opsendt. Opsendelsen foregik fra Korou i Fransk Guyana.

Man har valgt at foretage raketopsendelser fra Fransk Guyana da det ligger tæt ved ækvator. Jordens rotation betyder at man sparer raketbrændstof når man opsender en raket fra ækvator.

Til opsendelsen havde man valgt en russisk Soyuz-løfteraket, der kan medtage 2 Galileo-satellitter.

Det tog raketten 3 timer og 49 minutter at nå den rigtige højde for frigivelsen af satellitterne (23222 km).

Planen er at alle operationelle satellitter skal være opsendt i 2016.

Navigationssignalet fra satellitterne benytter samme frekvens som det amerikanske GPS (1572.42 MHz).

Nedenstående billede viser den russiske Soyuz-løfteraket.

Ny vandboring til Stjær Vandværk

Borekøretøj fra Poul Christiansen A/S brøndborerfirma. Udsigt fra Bjørnebjerge umiddelbart S for Bakkeskoven, Stjær.

Der er udlagt køreplader på marken lige S for Bakkeskoven.

Den nye brønd.

Der er gravet en midlertidig grøft til vand i forbindelse med den nye boring.

Der bliver kontinuerligt pumpet vand fra boringen. Vandet løber ud ved foden af bakken.

Nybeplantning Bakkeskoven

I februar 2011 (se tidligere indlæg her på bloggen) blev der fældet et stort skovstykke i Bakkeskoven. Det er nu godt at se, hvordan alle de nyplantede træer er på vej op.

Den Kolde Krig: DUGA-3

DUGA-3 er en russisk pulsradar der fra 1976 til 1989 havde til opgave at spore amerikanske missiler på vej mod Sovjetunionen. Radarens største modtager måler ca. 150 x 300 m og er placeret 10 km S for Tjernobyl atomkraftværk i Ukraine. Koordinater: N 5 687 864 E 295 491. UTM zone 36U. Datum: WGS84. Radaren fik i USA øgenavnet Woody Woodpecker (Søren Spætte) pga. sin kraftige pulserende støj der kunne høres i HF-båndene. I Danmark blev den kaldt Spætten. Pulsradaren gjorde det svært at sende og modtage radiokommunikation i HF-båndende. Typisk sendte pulsradaren på de HF frekvenser hvor udbredelsesforholdende var bedst.

En pulsradar fungerer ved at sende en puls afsted, hvorefter der lyttes efter et ekko fra signalet. Sendeeffekten blev estimeret til 10 MW, hviket kan forklare dens evne til at forstyrre alle former for radioudstyr.

På dette link kan du høre signalet fra DUGA-3: Lydfil

Kilde: Kjærsgaard, Søren. Den Russiske Woody Woodpecker (DUGA-3) - en koldkigs fortælling om radioteknik af gigantiske dimensioner. I: Tidsskrift for amatør-radio OZ. August 2010. P. 403-407. Eksperimenterende danske radioamatører.

Sort Sol 2011

Det er nu tredje år i træk jeg sammen med min hustru og svigerforældre har været i Sønderjylland for at se det fantastiske naturfænomen Sort Sol. Vi var afsted i weekenden d. 23. - 25. september. Vi nød synet af stæreflokkene lige nord for Aventoft.

Koordinater: N 54 54.300 E 008 49.624. Datum: WGS84.

Der er en rigtig hyggelig stemning blandt de mange naturinteresserede på diget imens der ventes på stærene lørdag aften.

Ovenstående billede er fra lørdag morgen ved solopgang kl. 07.00. Jeg er ved at opsætte videokameraet. Som det fremgår af billedet er der ikke så mange mennesker som om aftenen.

Der findes en optagelse på min Youtube-kanal: Sort Sol 2011

Laplandsugle

Under vores sommerferie i Orsa Grönklitt (Sverige) var vi heldige at observere laplandsuglen. Vi observerede 2 voksne og 2 unger sammen. De var meget nysgerrige, så det var en rigtig spændende oplevelse. Laplandsuglen findes ikke i så stort antal i Dalarna, som længere mod nord. Dette gjorde bestemt ikke observationen mindre spændende. Laplandsuglen har et vingefang på 120-150 cm og kan veje op til 1100 g.

Historiske master

Jeg har nu fået taget en række billeder af historiske elmaster og telefonmaster. Du kan se alle billderene på min Flickr profil på følgende link: http://flickr.com/carstenskanderborg

GNSS: Galileo

Galileo er det europæiske projekt for satellitbaseret navigation og landmåling. Fordelene ved Galileo i forhold til det amerikanske GPS er bl.a. en bedre dækning i de nordeuropæiske områder.

Det er muligt at følge udviklingen på ESA´s hjemmeside http://www.esa.int/esaNA/galileo.html

Man opsendte den første forsøgssatellit GIOVE-A d. 28.12.2005. Den anden forsøgssatellit GIOVE-B blev opsendt d. 27.04.2008.

Når projektet er fuldt operationelt kommer det til at bestå af GalileoSat 1-30 (27 operationelle og 3 reserve satellitter). Højden bliver 23222 km og omløbshastigheden bliver 14 timer.

Man forventer at den første GalileoSat vil blive opsendt til oktober 2011.

Motorvejsbro Funder Ådal

Gennemgang af motorvejsbroen over Funder Ådal kort før den skubbes det sidste stykke. Broens totale længde er 730 m. Højden over ådalen er 30 m.

Imponerende hul ved Stjær Kirke

I forbindelse med etablering af nedgravede genbrugscontainere på P-pladsen ved Stjær Kirke, blev dette imponerende hul gravet.

Heavens Above

http://www.heavens-above.com/

Flyradar

http://www.flightradar24.com/

Verdensur

Verdensur med GMT visning.
http://wwp.greenwichmeantime.com/world-clock/

Lars Monsen: 101 villmarkstips

Jeg er netop blevet færdig med Lars Monsens bog: 101 villmarkstips. Det er en virkelig god håndbog i fjeld- og vildmarksliv. Nedenfor har jeg nævnt en række gode vildmarkstips fra bogen:

Når man vandrer i skoven er det en god ide at medbringe et lille letvægtstelt og en presenning på 2.5 x 3.6 m. I skoven kan man i tillæg undvære teltstænger og pløkke. Man skal blot medbringe godt med snor til at hænge teltet op med. Smågrene kan benyttes som pløkker.

En vintersovepose skal bestå af fiber og gerne veje mindst 3 kg. Problemet med dunsoveposer er at de mister isoleringsevnen hvis de bliver fugtige. Desuden er man på den hvis der går hul på den. Husk at soveposen skal proppes ned i hylsteret. Hvis den rulles sammen på samme måde hver gang presses fiberne sammen og mister noget af isoleringsevnen.

Fjeldstøvlen kan være god selvom der er Gore-Tex i den! Med andre ord: Gore-Tex er intet værd i vandrestøvler. Membranen bliver hurtig utæt som en si og det tager længere tid at tørre støvlerne hvis de først bliver våde indeni.

Beklædning:
Yderst benyttes skaljakke af Gore-Tex. Inderst benyttes undertøj med 50% uld. Lars Monsen mener ikke at 100% uld er slidstærkt nok. Det har jeg dog erfaret og benytter derfor altid så høj uldprocent som muligt. Imellem benyttes fleece. Ideelt undværes mellemlaget når man er i bevægelse.

Undgå at benytte din tykke pegefinger når du skal pege på kortet. Benyt hellere knivspidsen. På denne måde undgås uheldige misforståelser om position og rute.

Fastgør alting i kanoen. Tænk på at alt der ikke er fastgjort mistes ved kæntring.

Hvis der mistænkes bjørn i nærheden laves en masse larm. Bjørnen skal vide at der er mennesker i nærheden. Hvis man komme for tæt på en bjørn skal man tale roligt til den, undgå øjenkontakt og bevæg dig roligt tilbage af den vej du kom fra. I nødstilfælde affyres varselsskud. Skyd ikke på bjørnen - en skadeskudt bjørn er din værste fjende.

Arbejdsgang ved ankomst til lejrpladsen:
1. Tænd bål.
2. Slå telt og presenning op.
3. Hent mere brænde.
4. Hent vand.
5. Lav mad.

Sådan sover du længere på varme dage: Slå om muligt teltet op så morgensolen undgås. Hvis det ikke er muligt, kan du om morgenen ligge dig direkte på den kølige teltbund. Udenfor teltet kan du ligge dig under liggeunderlaget.

Kun DEET holder myggene på afstand.

Anvend en pandelampe. Den er let og du har begge hænder fri.

Medbring 2 par uldsokker. Det ene par benyttes om dagen under vandring og bliver hurtigt våde. Det andet par benyttes i lejren og i soveposen.

Træfældning i Bakkeskoven

Skovdyrkerforeningen har over 4 dage fældet et stort stykke af Bakkeskoven ved Stjær. Der er tale om den sydligste del af Bakkeskoven omkring skyttegravene. Øst for fældningsområdet er der natten til tirsdag d. 8. februar væltet et større antal træer pga. stormen. De væltede træer var mere udsat da de før fældningen havde stået i læ. Stormen var for øvrigt den kraftigste i Danmark siden januar 2005.

Helle kniv

En kniv til ønskesedlen.

Alden, bladlængde 10.6 cm, årgang 2009.

http://www.helle.no/Default.aspx?tabid=7989&language=nb-NO

Økser fra Gränsfors Bruks

http://www.gransfors.com/htm_sve/index.html

Peter Bang: Fjeldvandrer

Den fantastiske bog der i mine teenageår lagde grundlaget for min viden om fjeldvandring. En rigtig klassiker inden for fjeld- og vildmarkslitteraturen. Udkommet på forlaget Skarv i 1982.

Lars Monsen: Nordkalotten 365

Fantastisk vildmarksekspedition. Se NRK´s hjemmeside: http://www.nrk.no/nordkalotten365/

Brændværdier

10 point
Bøg og eg
Fænger langsomt, men varmer godt og giver gode gløder længe.

9 point
Ask og ahorn
Giver gode gløder og god varme. Ask kan bruges både frisk og tør, mens ahorn skal være tør.

9 point
Birk
Fænger let, flammer godt og brænder lydløst. Giver ikke så mange gløder, men det giver en herlig duft.

8 point
Elm
Vanskeligt at få ild i og at flække, men det giver gode gløder. Ulmer med lille flamme.

7 point
Enebær og frugttræ
Brænder godt og giver gode gløder.

7 point
Fyr og gran
Godt til optænding, lysende flamme, men få gløder. Brænder hurtigt ud.

6 point
Lind og el
Fænger hurtigt og brænder forholdsvist hurtigt ud.

0 point
Pil
Uanvendeligt som brænde.

Primitiv båltænding

Vat smurt ind i vaseline brænder godt med høj temperatur. Kan tåle at blive vådt og alligevel brænde. Dette skyldes vaselinens vandafvisende effekt.

Brug tændstål. Hold tændstålet ned i vattet. Stryg med filen. Brug spåner af birk, fyr, gran, lind eller el. Birkebark er også rigtig godt.
Brug dernæst pinde af birk, fyr, gran, lind eller el.
Brug kævler af bøg, eg, ask eller ahorn.

Noter om bål

Jeg skal have afprøvet om det er muligt at få hurtigere varme ved at tænde bålet oppe fra.

Noter om bål

Yngve Ryd: Eld - Flammor och glöd. Stockholm 2005.

P. 62
Løshængende birkebark er tørt og benyttes til optænding.

P. 69
Læg dig ned for at give læ for ilden.

P. 70
Birkebark antændes let når man bøjer det som et U.

P. 79
Et bundt vådt ris tørres let ved at hænge det over gløderne natten over.

P. 123
Når du forlader lejrpladsen efterlades en bålstarter:
Nederst lægges ris, dernæst birkebark og tilsidst en flad sten der beskytter mod vind og regn.

P. 135
Lav amerikanske ildtænder.

P. 186
Når et træ skal fældes med økse skal det gøres på samme måde som med sav. Først laves et forhug og på modsatte side laves et fældehug lidt over.

P. 202
En lille rygsækøkse er et vigtigt redskab. Men husk kraft x arm = moment

Det bedste til optænding er tørre rødder da de indeholder meget tjære.

En lille sidebemærkning om knive: Når man får en kniv skal man give en mønt så venskabet holder.

Når gryden skal løftes af bålet benyttes kniveggen. På denne måde undgår man at hanken glider og så er der heller ikke fare for at kniven bliver sløv.