Bakkeskoven, Stjær den 15. december 2013 kl. 14-15. Ud mod den befæstede vej er der blevet fældet et granstykke. Da stormen Bodil ramte, væltede en del øvrige træer, der nu ikke længere stod i læ. Det betyder at der i øjeblikket ligger en del trætoppe i skovbunden. Der findes et mylder af små fugle i disse trætoppe. En topmejse hoppede og fløj forbi mig, så jeg fik fornemmelsen af, at jeg bare kunne have rakt hånden frem for at stryge den på hovedet. Kort efter blev den fulgt af to vidunderligt syngende blåmejser på samme nære afstand. Der var en god flok musvitter, som dog holdt lidt større afstand. Og så var der denne tillidsfulde fuglekonge (se billedet). I en trætop sad en Stor Flagspætte bare ti centimeter under topgrenen. I en stor del af tiden kunne jeg høre en musvåge skrige i et fjernt læbælte, som jeg dog aldrig fik præcist lokaliseret.
Jeg kunne se en flok på 10-15 fugle i en trætop, men jeg måtte tætter på for at kunne artsbestemme dem. Pludseligt ud af ingenting fik jeg øje på en lille rovfugl som dykkede hurtigt ned igennem grenene på træet, og sandelig om den ikke fik en af de fugle jeg ikke kunne bestemme, hvad var for nogle. Rovfuglen siksakkede med nogle hurtige retningsskift ned igennem trækronen og fik retning direkte imod mig. Det virkede næsten som om min røde hue var dens fyrtårn. To meter før min hue, ændrede fuglen retning på et splitsekund og begyndte at flyve opad igen. Da rovfuglen ændrede retning, så jeg på helt nær hold de hvid/brune striber på hele fuglens underside. Det var en spurvehøg. Det var en hun. Et lille dun fra byttet dalede fra himlen og jeg greb det i luften før det nåede jorden. Jeg tror heldigvis ikke det uidentificerede bytte nåede at opfatte ret meget af situationen. Det gik så utrolig stærkt og spurvehøgen var så utrolig beslutsom. Den må have grebet bytte med meget stor kraft. Det var meget imponerende at opleve de ekstremt hurtige retningskift som spurvehøgen udførte. Utroligt den ikke kolliderede med de mange grene som nemt kunne komme i vejen. På vejen hjem musede en tårnfalk over stubmarken på den anden side af vejen. Den usynlige musvåge ønskede mig sikkert hjem med sine klare skrig.
