tirsdag den 25. november 2014

Prøvespunsning Aarhus Universitetshospital






Som forberedelsen til anlæg af 2 tunneller under Nørrebrogade mellem Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital blev der d. 24.11.2014 gennemført prøvespunsning på 2 positioner ved sygehuset. Formålet var at teste om sygehusets medicotekniske udstyr kunne benyttes under spunsning. Første test var planlagt gennemført kl. 18.00 og anden test planlagt gennemført kl. 20.00. Dog blev første prøvespunsning forsinket cirka en halv time og anden prøvespunsning forsinket cirka fem kvarter. Det tog cirka en halv time at nedramme et spunselement på 25 m.
Under prøvespunsningen blev der løbende foretaget vibrationsmålinger med VIBRA-SBR både uden på sygehuset og inden for. Under prøvespunsningen blev det medicotekniske udstyr som CT-scannere, MR-scannere, strålekanoner, mikroskoper og andet behandlingsudstyr testet. Derudover blev behandlingsfaciliteter som f.eks. operationsstuer observeret for vibrationer.
Link til videoklip fra første prøvespunsning: YouTube