søndag den 27. december 2015

GoPro kamera til Cavalier (mindre hund)


Jeg har lavet en billedeserie der beskriver hvordan man monterer et GoPro kamera på en Cavalier King Charles Spaniel, som er en mindre hund på ca. 8 kg. Billedserien med forklarende tekst findes ved at trykke på dette link: Cavalier Cam

Her er et link som viser optagelserne fra test turen: Youtube

tirsdag den 10. november 2015

Landbohøjskolens laboratorieprøver

Oversigt over hvilke laboratorieprøver Landbohøjskolen udfører. Ved generel udredning af hund kan man f.eks. vælge følgende blodprøver:

Hæmogram (hvide og røde blodlegemer):
WBC
RBC
Hgb
PCV
MCV
MCHC
PLT
Leukocyttælling

Biokemisk profil (organprofil):
ALAT
ASAT
BASP
CK
Bilirubin
Albumin
Protein
A/G-ratio
Urea
Creatinin
Cholesterol
Galdesyre
Fruktosamin
Calcium
Magnesium
Phosfat
Natrium
Kalium
Na/K-ratio
CRP

Rekvisitionen findes på dette LINK

mandag den 2. november 2015

Gul snerre - Jomfru Marias sengehalm

Gul snerre kaldes også Jomfru Marias sengehalm, da man troede at Jomfru Maria havde plukket den som sengehalm til Jesusbarnet i krybben på grund af blomsternes blødhed.
Før kristendommen regnedes blomsten for hellig og viet gudinden Freja, der var kærlighedens, ægteskabets og hjemmets gudinde. Derfor blev blomsten lagt i sengen under fødende kvinder. Gennem tiderne er den også lagt i sengens halm eller fodende for at fordrive lopper. Gul Snerre har også været brugt til at hænge op i stuer. Dels som pynt, da dens gule farve holder sig som evighedsblomst. Dels som duftkilde p.g.a. dens krydrede duft.

Kilde: www.nyddet.dk/snaps/urtetext/gulsnerre.htm

mandag den 12. oktober 2015

Udtryk der vistnok udelukkende bliver brugt i forsvaret

Underbringe / underbringer / underbragte / underbragt
Skaffe plads til nogen eller noget, især skaffe husly til soldater og materiel. Bruges f.eks. på følgende måde: "I vil nu blive underbragt her på kasernens område". Jeg har også hørt udtrykket brugt således efter en større indsats "der har været underbringelse og forplejning..."

Tilgå
Betyder noget i retningen af "sendt til". F.eks. "Efter endt tjeneste tilgår personellet reserven". Bruges også i forhold til materiel, når man f.eks. står i felten og mangler noget og får følgende at vide: "Det tilgår senere" - betyder "det får I måske senere".

Giv agt!
Benyttes hvis man omgående skal have alles opmærksomhed.

Fortsæt!
Det er ok at fortsætte, hvad man er igang med.

Gentag signal
Hvis man er usikker på om man har hørt rigtigt.

Fremadretninger, sideretninger
Korrigering af indtrådt personel der ikke holder fremadretningen og sideretningen.

Har det
Det er forstået.

Gentag signal
Har ikke modtaget/forstået.

Naine
Tallet 9 for at undgå forveksling med tallet 10.

Modtaget slut
Slut på radiokommunikation.

Sidde op / sidde af
På et køretøj.

Fri fra højre
Vognkommandøren til føreren.

Det der spiller minus
Ikke tilfredsstillende løsning af en opgave.

Kontrollerer
Kun bøsser og englændere checker.

Få det udbedret
Skal rettes.

Knivfolde, spadefolde, kopfolde
Der byttes om på rækkefølgen for at gøre kontrollister mere overskuelige.

Ilden fri
Der må åbnes ild

Funktionering
Status på hvordan noget virker. F.eks. funktionsfejl (funkfejl)

Sæt i værk
Gå igang.

Kom så de sidste
Bruges mest som anråb under FUT.

Bovlam
Syg eller fritaget.

FUT
Fysisk Uddannelse og Træning.

Tælling bagfra
For at være sikker på at hele patruljen fortsat er med.

Føling, føling, vent slut
Melding: Vi bliver beskudt.

9-0
Opkald til alle.

Morgenappel
Samling om morgenen.

Belægningsstuen
Hvor man er indkvarteret.

tirsdag den 29. september 2015

Let udrustningsbælte system




Jeg har igennem et stykke tid afprøvet forskellige udrustningssystemer til let brug. Dvs. systemer som kan benyttes til at medbringe det mest essentielle udstyr som f.eks. IFAK (Individual First Aid Kit), GPS, kikkert osv. Der er altså tale om udstyr som man altid har behov for at have med korte ture. Til let brug vil jeg gerne undgå rygsæk, da den let kan blive varm at gå med. Derudover er det meget behageligt at have skuldrene fri. Jeg har valgt et system hvor al vægt bæres på hoften. Jeg er kommet frem til følgende løsning som er bygget op af et MOLLE system:
- Bælteplatform: Blackhawk Enhanced Patrol Belt Pad. Virker som et sleeve, der trækkes udover et bælte.
- Fjällräven Canvas Bælte. Jeg startede med at forsøge med flere forskellige militære bælter, men fælles for disse var, at de var af en noget tungere kaliber, og de var svære at justere hurtigt. Til let brug mener jeg det er vigtigt, at bæltet hurtigt kan ændre omkreds, når man f.eks. tager jakken af. Dette bælte er ekstremt fleksibelt og let at justere fuldstændigt trinløst.
- Tactical Tailor Roll-Up Dump Bag. Kan benyttes til alle mulige løse genstande, og fylder ingenting når den ikke er i brug. Jeg benytter Dump Bagen til en lidt større kikkert. Er også oplagt til hundeførere som kan anvende den til sporline, godbidder osv.
- 5.11 Tactical 6.6 Pouch udrustningstaske til f.eks. GPS, mobiltelefon osv. 1 rum. Meget let tilgængelig.
- 5.11 Tactical 6.6 Medic Pouch udrustningstaske med indvendige mesh lommer (2 rum). Indeholder IFAK. Placeret på ryggen, da der kun er behov for udstyret i en nødsituation. Bæltet skal tages af før man kan komme til udrustningstasken.

Jeg mangler fortsat at finde en oplagt placering til radiotaske. Jeg har forsøgt at sætte den fast til dette system, da der fortsat er ledige MOLLE stropper. Men hvis man benytter disse (ved siden af Medic Pouch), går armene i mod. Dette bliver generende når der er tale om let brug. Forslag modtages derfor meget gerne.

søndag den 15. februar 2015

Nødbatteri telefoncentraler og mobilmaster




Danske telefoncentraler benytter 48 V DC. Derfor har telefoncentralen en transformer som omdanner 220 V AC til 48 V DC. Desuden er telefoncentralerne udstyret med UPS-anlæg (No-break), der er et system med nødbatteri. I tilfælde af strømafbrydelse kobler telefoncentralen over på nødbatteriet. Kapaciteten er typisk 8 timer på nødbatteriet.
De danske mobilmaster benytter også 48 V DC. Mobilmasterne har også typisk backup i form af UPS/nødbatteri.
UPS er forkortelse for Uninterruptible Power Supply eller på dansk Uafbrudt Strømforsyning.

lørdag den 14. februar 2015

Vindmøllestrøm kan gemmes som brint

Når energien fra vindmøller og solpaneler ikke anvendes direkte, kan man udnytte strømmen til elektrolyse. I elektrolyseapparatet spaltes vand vha. strøm i dets betanddele som er ilt og brint. På denne måde binder man energien kemisk og kan lagre den i trykflasker indtil der igen er brug for den f.eks. om natten når solen ikke skinner eller på en dag hvor vinden ikke blæser. Brinten kan frigives til strøm i brændselsceller.

I en brændselscelle sker det modsatte af elektrolyse. Brint og ilt samles igen til vand, hvilket frigiver strøm.


Billede 1 viser et elektrolyseapparat som benytter strøm. Fra elektrolyseapparatet går der et tyndt rør over til 3 trykflasker.


Billede 2 viser de 3 trykflasker som oplagre brinten fra elektrolyseapparatet. På billedet kan man se hvordan trykflaskerne er forbundet med elektrolyseapparatet til venstre. Røret i højre side fører hen til brænselscellen.


Billede 3 viser brænselscellen som omdanner brinten til strøm og vand.

Ovenstående model kan ses på Energimuseet ved Tange Sø.

Se desuden Søren Linderoth fra DTU forklare princippet på denne video: YouTube

lørdag den 31. januar 2015

Rasmus Dahlberg: Normale katastrofer


Tilgang til analyse af menneskelige fejl

Ifølge den britiske psykologi professor James Reason findes der grundlæggende 2 forskellige måder at analyserer menneskelige fejl i relation til ulykker og katastrofer:

1. Persontilgang

Bygger på antagelsen, at menneskelige fejl sker som følge af adfærdsmæssige brister hos den enkelte.

2. Systemtilgang

Her er man ikke så interesseret i hvem der trykkede på den forkerte knap, men derimod hvorfor den pågældende person dels kunne komme til at trykke på den forkerte knap, dels hvorfor den menneskelige fejl ikke blev opdaget og rettet af en anden instans i systemet. Når man analyserer ud fra systemtilgangen fokuserer man på spredning af fejl i højere grad end fejlen i sig selv. Man ser på barrierer og fravær af barrierer i systemet.
En barriere er en sikkerhedsforanstaltning, som sikre at en menneskelig eller teknisk fejl ét sted i systemet ikke får lov til at sprede sig til andre dele af systemet.
En af de mest sårbare brancher overfor sådanne ukontrollable spredninger af fejl er den petrokemiske industri, simpelthen fordi raffinaderier og produktionsanlæg oftest er vævet sammen af rørledninger, som meget hurtigt og nogle gange i det skjulte, kan transportere materiale fra én del af anlægget til en anden. Dermed vokser risikoen for spredning af fejl.

Normalfejlsteori

Denne teori er beskrevet af den amerikanske sociolog Charles Perrow. Teorien tager udgangspunkt i at mennesker begår fejl og at fokus bør ligge på udbredelsen af disse fejl i systemet.
Normalfejl er et indbygget kendetegn ved komplekse systemer som f.eks. luftfart hvor systemet kan bestå af fly, flyveledelse, lufthavne og meterologiske fænomener.
Normalfejlsteorien indeholder 6 DEPOSE-komponenter:
1. Design
2. Equipment
3. Procedures
4. Operators
5. Supplies and materials
6. Environment
Hver af disse komponenter kan fejle eller gennemløbe forandringer, der i sig selv ikke er katastrofale, men som i helheden kan resultere i ulykker og katastrofer. Designet kan eksempelvis være fejlbehæftet gennem forkerte beregninger, udstyret kan bryde sammen på grund af indbyggede svagheder som følge af metaltræthed, procedurerne er måske forældede eller uigennemtænkte, operatørerne kan trykke på en forkert knap eller falde i søvn, forsyninger kan slippe op eller erstattes af forkerte materialer, og omgivelserne kan ændres pludseligt, eksempelvis ved jordskælv, oversvømmelse eller hedebølger.

Løs eller tæt kobling (coupling)

Løs kobling gør det muligt for enkelte dele af et system at fejle selvstændigt, uden at det straks forplanter sig til resten af systemet.
Ved tæt kobling kan en fejl i ét delsystem øve indflydelse på forløbet i et andet eller flere andre delsystemer. Ved tæt kobling er interaktionerne ofte uhyre vanskelige at gennemskue for operatørerne, fordi de komplekse interaktioner udmønter sig i feedback loops. Man kan beskrive komplekse interaktioner som dem, ingeniørerne ikke forudså, da de designede systemet.

Schweizerost-modellen

Denne model er også udviklet af James Reason. Modellen kan benyttes til at beskrive hvordan fejl udvikler sig i bl.a. komplekse systemer. Når man anvender denne model til at analysere en ulykke, er udgangspunktet, at der ikke findes "hændelige uheld" - kun dårligt design, mangelfulde procedurer eller uhensigtsmæssig adfærd.
Modellen består af 3 skiver:
1. Design
2. Procedurer
3. Adfærd

Man kan forstå modellen på den måde, at der til enhver tid begås en masse fejl. Heldigvis bliver mange af fejlene stoppet af et godt design (1. skive).
Hullerne i design skiven symboliserer, det det imidlertid er umuligt at konstruere et perfekt design. Ligegyldigt hvor godt man tænker sig om, vil der være sorte huller i designet, hvor en fejl kan smutte igennem. Man kan også forstille sig, at designerne i konstruktionsfasen er opmærksomme på et sådant sort hul, men alligevel vælger at fastholde designet, fordi det vil være umuligt at eliminere det svage punkt. I dette tilfælde kan man udarbejde en procedure (2. skive), som sørger for, at systemet aldrig bringes i en tilstand, så fejlen kan få lov at udvikle sig.
Hvis en fejl passerer både den 1. og 2. skive, er der kun adfærden tilbage til at stoppe den. Glipper adfærden, så fejlen også slipper igennem 3. skive, ser ulykken.
Eksempler på uhensigtsmæssig adfærd kunne være menneskelige faktorer som kedsomhed og nysgerrighed spiller ind på det forkerte tidspunkt (eks. DC-10 ulykken fra 1973 - hvad sker der når jeg trykker på denne knap?)

I bogen er der eksempel på anvendelse af ovenstående analysemodeller på flykatastrofen på Tenerife i 1977.

mandag den 26. januar 2015

Unstoppable (CSX 8888 hændelsen)


Filmen Unstoppable fra 2010 er baseret på CSX 8888 hændelsen fra 2001, hvor et ubemandet tog var løbet løbsk. Hændelsen skete i U.S. State of Ohio. Godstoget kørte med op til 82 km/t uden fører og lastet med farlige kemikalier.
I filmen vises en række faktorer, som er med til at udløse og forstærke hændelsen. Derudover vises faktorer som potentielt kan være med til at udløse ulykker og katastrofer. Nedenfor er nogle af disse faktorer listet op:

1.
Mobiltelefon ringer med problemer i privatlivet, derfor bliver togføreren afledt fra de punkter, som skulle kontrolleres.

2.
Radio løber tør for batteri og batteri skiftes imens der gives vigtig besked. Afsenderen får ikke kvittering for modtagelse af beskeden og efterspørger heller ikke en kvittering. Der anvendes altså ikke "closed loops".

3.
Ikke alle bremsesystemer forbindes for at spare tid - det var jo kun få meter toget skulle flyttes.

4.
Dødemandsknappen er ikke aktiv da ikke alle systemer er blevet forbundet.

5.
Mandskab vil ikke melde fejl, fordi der er frygt for at få kritik.

6.
Ledelsen vil ikke afspore toget fordi det vil være meget kostbart.

7.
Ledelsen der skal træffe beslutninger har ikke alle informationer.