fredag den 16. september 2016

Alaska på tværs - vildmarken kalder af Erik B. Jørgensen, boganmeldelse

En bog jeg varmt kan anbefale; både for den som selv planlægger at tage på tur ud i vildmarken og den som drømmer sig ud i vildmarken.

Bogen er skrevet så man føler, man er med på turen fra start til slut. Man får indblik i mange vigtige overvejelser omkring det at færdes i vildmarken, så man selv bliver bedre forberedt til sine egne ture – store som små. Man fornemmer tydeligt at bogen er meget ærlig, hvilket gør den meget egnet til turplanlægning.

Jeg forsøgte faktisk at trække tiden ud, da jeg læste bogen. Jeg ville simpelthen ikke have, at den skulle slutte for hurtigt. Men det var rigtig svært, da man hele tiden var spændt på, hvad der nu skete på næste side. En fordel ved at trække tiden ud under læsningen var, at man fik tid til at reflekterer over det man havde læst – og på denne måde virkelig lære noget under læsningen.

Jeg vil derfor både anbefale bogen til friluftsfolket og til den som trænger til, at drømme sig væk fra en hektisk hverdag. God tur.

Bogen kan erhverves på Erik B. Jørgensens hjemmeside: komud.dk

Ingen kommentarer: